Forside Hogager By Handel Hogager Historie Mosens Historie Foreninger
Hogager Kirke Hogager Nord Landbrug før nu Hogager 1940 - 45 KFUM spejderne Borger og Kulturhus
Hogager Skole Hogager Øst Håndværk Skovens Historie Folkemusikhuset Hogager Marked
Skovens Historie

Borbjerg og Feldborg Plantager

Om Skoven vi kendte i vores barndom i 1940erne.
Af Grete Jacobsen
Man kan da ikke sige Hogager, uden at nævne Borbjerg og Feldborg statsskove. Og det er vel nu godt og vel hundrede år siden, disse blev tilplantet. Jeg har da kendt personer, her fra Hogager, som har fortalt om at de var med, til at beplante Borbjerg plantage.

Feldborg statsskov har sådan lidt en mærkelig historie, bag sig.

Det var dengang bønderne skulle betale skat, til kongen og der var en mand i Haderup, som skulle opkræve skatten, hvad han også fik gjort, men glemte bare, at sende pengene til kongen. Da så kongen kom i tanker om ville have sin skat, fra de gæve vestjyske bønder, havde de ikke fået nogen kvittering på, at de havde betalt en gang, men det ville kongen åbenbart ikke tage, for gode varer og bød han skulle have sine penge her og nu. Kan jo som bekendt ikke plukke hår af en "skallet".

Og de stakkels landmænd og koner, havde ikke så kunne betale skatten en gang til. Hvorefter gårdene gik på tvangsauktion og de bønder måtte flytte, fra hus og hjem, hvorefter, så vidt jeg har hørt og læst, blev jorden overtaget, af staten.

Jeg husker da var barn og når vi plukkede tyttebær,  inde i Feldborg statsskov, at vi nogle gange stødte på ruiner og rester, af de omtalte, forladte gårde. For de godt og vel hundred år siden, da var det ikke som nu, så raffineret, med teknologi og computer, hvor kan sidde bag en skærm og på sekunder, få oplysning, om næsten alt, her og der, man synes nogen gange, det er gået i den anden grøft (som siger), så næsten kunne ønske tilbage til, hakke, skovl og spade.

Men hvor må der være brugt mange arbejdstimer på, at tilplante skovene, lave diger, om dem. Det har vel så også, holdt brødet på bordet, til mange arbejds og småkårsfolk, jeg mindes endnu, da var barn, hvor stor en flok, nogen gange, kom cyklende, her forbi, om morgenen til og aften fra skoven. Det meste af arbejdet, foregik jo dengang, med håndkraft, ved hjælp af økse, sav, til fældning af træerne. Save, måle ud til rummeter, hvad ordet vel siger skulle have samme højde, som brede, nemlig en meter, hvor mange sådanne en mand kunne lave på en dag, er ikke klar over, afhang vel meget af hvilken blev sat til. Fik for nylig at vide, at da man arbejdede med økse og sav, da kunne en mand vel sætte en til to rummeter om dagen, da så det blev moderne

Plantekasserne og svinge planteroden ned i en revne, som mændene, lavede med en spade og træde godt rundt om planten, der hvor der i forvejen var, lavet plantehuller, eller taget overjord af, jeg selv har s*4

Så var der oprydning af kvas og samle pyntegrøn,  i efteråret, men det bedste for mit vedkommende, til trods det ikke var der fik den største betaling for, men det kan ikke sammenlignes, med noget, bare så vidunderlig, sådan en forår og forsommer morgen, hvor alt duftede, af nyudsprungne træer, fuglesang osv. og når tænke sig, vi som regel var, en ti til tolv stykker, som arbejdede  . og spiste sammen, det var rigtig meget hyggelig og fornøjet og så var der dengang ikke engang noget med frokost huse, der var vist, et par enkle i hele Borbjerg plantage, hvor kunne sidde to mand, hvis krøb sammen fire. Nej vi sad såmænd alle i en lang række på grøftekanten. Jeg kan huske jeg jeg havde taget en gammel sovepose med, i bagage bærer, hvor vi godt kunne være nogle stykker på, som forhindrede, at vi ikke blev så våde på bagenden, i skoven varer det jo længere før duggen forsvinder, end udenfor, med sol og vind, fik godt nok en spydig bemærkning, en dag fik besøg af skovfogden, da han så min sovepose, om jeg brugte den at ligge i, vi sad netop og spiste, da manden kom, ja'  det kan den jo da bruges til, det kan da godt være, var vist mit svar. Da manden var gået igen, ved ikke om det er uartig skrivning, men snakkede med en kollega om, at jeg kunne have svaret, at han jo også gik, går j^g da ud fra, med redskaber til voldtægt, men behøver ikke være vold -tægts forbryder af den grund.

 Dog ikke alt har altid været, ene "sødsuppe", en mand på , i firserne, fortalt at da han var en stor dreng, var også med til plantning, af træer og gjorde voksen mands arbejde og ikke ene med dette,  i frokostpausen, måtte, en af damerne ud til skov diget, for at amme, den sidste nye barn, som nogle ældre søskende, kom slæbende med, men det ligger en generation længere tilbage end nogen på mit plantehold, samme ældre mand fortalte også om dengang var "Dis med skovridder og foged, men det kneb lidt for hans mor, at holde styr på og en dag havde besøg, af skovrideren, da at hver anden gang sagde, De op. Deres til sin egen mand og du til skovrideren, hvad "knægten" ikke kunne lade være med at more sig over.

Her tilbage til anden verdenskrig 1940 - 1945, da blev det jo småt med næsten alt og ikke mindst benzin, hvad kun kunne bevilges, til det alle nødvendigste. Falck og jordemødre, som læger.

Hvad gjorde man, nogen, hvem havde sådan en sjældenhed, som bil, stablede den op, mens andre som måtte, skulle være kørende, fragtmænd, som skulle køre svin til slagteriet, købmanden, som kørte landture og fik æg med på retur, rutebiler med flere, noget måtte gøres.

En fiffig "knold" fandt ud af, at sætte en såkaldt, generator, bag på bilerne. En tøndeformet kakkelovn, som satte bag på bilerne, hvad kunne fyre i, det må så have dannet gas, eller hvad ved jeg, blot at det fungerede og der kunne næsten alt brændbar bruges.

Det blev vel nok en af de største ekstra indtjenings kilder, til arbejds og småkårsfolk. Man købte et såkaldt sankekort, hos skovfogden, som gav lov til at samle grankogler,  i en måned frem, før skulle fornyes igen og jeg skal love, vi samlede kogler,  i tons vis, det var ikke sæsonpræget, kunne samle kogler hele året, blot der ikke var faldet, for meget sne og har det som andre kogler, når bliver lagt et tørt sted og solen varmede dem op, da spilede de sig ud og blev næsten tre gange større, som i våd tilstand. Hvis da blev udsigt til regn fik man travlt med at slæbe kogler i hus, de solgtes nemlig efter fylde, pr. hektoliter, i nogle sække, som fik udleveret, af kunderne og var på størrelse med nu, vores affald sække.

Grankoglerne var åbenbart gode at tænde op og fyre med, i genoratorerne. Men heldigere var de damer, som var gift, med en skovarbejder, de måtte nemlig samle spåner, hvor manden havde skovet, nogen gange, kunne man godt tænke, det var da en forfærdelig masser spåner, efter fældning af bare et træ. Jeg mener spånerne var højere i pris, end kogler, havde nok også ikke så lidt mere brænde tid, til genoratorerne, men jeg husker ikke der var nogen form for konkurrence, tvært imod. Og flere, som aldrig før havde haft noget med skoven at gøre, samlede kogler på livet løs, dog var der en vis respekt, for hverandre, det var sådan, en stille overenskomst, havde man lagt en dynge kogler for enden, af en vej, ja' så var der bare ingen andre, som samlede kogler netop der, på denne vej

 N.B. Om Feldborg plantage, som åbenbart er omkring dobbelt så gammel som Borbjerg, kan der findes nærmere forklaringer på i bogen, som hedder Af hedens saga, skrevet af Øyvind Lier Hansen.  (Udgivet 1996 af Feldborg Borgerforening)

Man kan da ikke sige Hogager, uden at nævne Borbjerg og Feldborg Statsskove. Og det er vel nu godt og vel hundrede år siden, disse blev tilplantet. Feldborg   har sådan lidt en mærkelig historie, bag sig.

Det var dengang bønderne skulle betale skat, til kongen og der var en mand i Haderup, som skulle opkræve skatten, hvad også fik gjort, men glemte bare at sende pengene til kongen. Da så kongen kom i tanker om ville have sin skat, fra de gæve vestjyske bønder, havde de bare ikke fået nogen kvittering på, at de havde betalt en gang, ville kongen ikke tolerere, men ville have sin skat nu. Kan jo som bekendt ikke plukke hår af en skallet.

og de stakkels landmænd og koner, havde ikke så kunne betale en gang til, og måtte flytte fra hus og hjem. Da var det ikke som nu, hvor teknologien, har bredt sig, hvor raffineret maskinerne har bredt sig overalt og kan sidde bag en computer og regne ud sådan og sådan,  det er næsten lige ved somme tider, at kunne ønske tilbage til hakke, skovl og spade, som synger om. Men hvor må der være brugt mange arbejdstimer på, at tilplante skovene, lave diger om dem. Det har vel så også, holdt brødet på bordet, til mange arbejds og småkårsfolk, jeg mindes endnu, da var barn, hvor stor en flok, nogen gange kom cyklende, her forbi, om morgenen til og aften fra skoven. Det meste af arbejdet, foregik jo dengang, med håndkraft, ved hjælp af økse, sav, til fældning af træerne. Save, måle ud. til rummeter, hvad ordet vel siger skulle have samme højde,  som brede, hvor mange sådanne en mand kunne lave på en dag, er ikke klar over, afhang vel meget af hvilken afdeling blev sat til

 Ved nyplantningen for og efterår, havde man damerne med, som skulle bære plantekasserne og svinge planteroden ned i en revne, som mændene,  lavede med en spade og træde godt rundt om planten, det var hvor der i forvejen, var lavet plantehuller, eller taget overjord af, jeg selv har været med som plantekone, nogle år i 1960erne, begyndte som sæson arbejde, dog skal siges, efterhånden kunne sæsonen snart nå sammen, så var der oprydning af kvas og samle pyntegrøn,  i efteråret, men det bedste for mit vedkommende, til trods det ikke var der fik den største løn, men det kan ikke sammenlignes, med noget, bare så vidunderlig, sådan en forår og forsommer morgen, hvor alt duftede af nyudsprungne    træer, fuglesang osv. Og når tænke sig, vi som regel var, en ti- til tolv stykker, som arbejdede og spiste sammen, det var rigtig meget hyggelig og fornøjet og så var der dengang ikke engang noget med frokost huse, der var vist et par enkle i hele skoven, hvor kunne sidde to mand, nej vi sad såmænd alle i en lang række på grøftekanten.

Dog ikke alt har altid været, ene "sødsuppe", en mand på i firserne, fortalte, at da han var en stor dreng, var også med til plantning af træer og gjorde mands arbejde og ikke ene med dette,  i frokostpausen, måtte en af damerne ud til skov diget, for at amme den sidste nye barn, som nogle ældre søskende, kom slæbende med, men det ligger en generation,  længere tilbage, end nogen på min plantehold,  samme ældre mand fortalte også om dengang var Dis med skovridder og foged, men det kneb lidt for hans mor at holde styr på og dag havde besøg af skovrideren, da at hver anden gang sagde De og Deres, til sin egen mand og du til skovrideren, hvad knægten ikke kunne lade være med at more sig over.

Her tilbage til anden verdenskrig 1940 - 1945, da blev det jo småt med næsten alt og ikke mindst benzin, hvad kun kunne bevilges, til læger, Falck og jordemødre. Hvad gjorde man, nogen stablede bilen op, mens andre måtte og skulle være kørende, fragtmænd som skulle køre svin til slagteriet, købmanden som kørte - landture og fik æg med på retur, rutebiler med flere, noget måtte gøres. En fiffig knold fandt ud af, at sætte en så kaldt genorator, bag på bilerne, en tøndeformet kakkelovn, som satte bag på bilerne, hvad kunne fyre i, det må så have dannet gas, eller hvad ved jeg, blot at det fungerede og der kunne næsten alt brændbar bruges.

Det blev vel nok den største ekstra indtjenings kilde til arbejds og småkårs­folk, man købte et sankekort hos skovfogeden, som gav lov til at samle grankogler, i en måned frem, før skulle fornyes igen og jeg skal love vi samlede kogler i tonsvis, det var ikke sæson præget, kunne samle kogler hele året, blot der ikke var faldet, for meget sne og grankogler har som andre kogler, når bliver lagt et tørt sted og solen varmede dem op, da spilede de sig ud og blev tre gange større, end i våd tilstand, hvis da blev udsigt til regn fik man travlt med at slæbe kogler ind i hus, de solgtes nemlig efter fylde pr. hektar, i nogle sække, som fik udleveret af kunderne og var på størrelse med nu vores affaldssække.

 

Hogagerdam
Hogagerdam

Hogagerdam
Hogagerdam

Skoven Tingedalhus
Skoven ved Tingedalhus

Foto fra dengang!
Skovens pionerer
Skovens pionerer (Personer desværre ukendte)
Skovens pionerer
Skovens pionerer (Personer desværre ukendte)
Skovens pionerer
Skovens pionerer (Personer desværre ukendte)
Skovens pionerer
Skovens pionerer (Personer desværre ukendte)

Grankoglerne var åbenbart gode at tænde op og fyre med, i genoratorerne. Men heldigere var de damer, som var gift med en skovarbejde, de måtte nemlig samle spåner, hvor manden havde skovet, nogen gange, kunne man godt tænke, det var da en forfærdelig masser spåner, efter fældning af bare et træ. Jeg mener spånerne var højere i pris end kogler, havde nok også ikke så lidt mere brænde tid, til genoratorerne, men jeg husker ikke der var nogen form for konkurrence, tvært imod.

Og flere som aldrig før havde haft noget med skoven at gøre, samlede nu kogler på livet løs, dog   var der en vis respekt, for hverandre det var sådan en stille overenskomst, havde man lagt en dynge kogler for enden   af en vej, ja'  så var der bare ingen andre, som samlede netop på denne vej

Borbjerg - Feldborg Plantager

Første Begyndelse til Statsplantagen stammer fra -

Statsbankerotten i 1813. 5 Gårde i Feldborg var ikke i Stand til at betale den høje Statsskat, hvorfor Staten overtog Gårdene, Skovridergården var en af dem. Disse store Hedearealer blev tilplantet. Forud for Bankerotten var der stor Inflation, og alt gik tilsyneladende godt, men pludselig opdagede den daværende Finansminister, at Lyset brændte fra begge Ender, og så skete det. Historien gentager sig, der er Lighedspunkter fra dengang og nu. Efter 1864 blev der yderligere tilkøbt de store Hedestrækninger, som nu udgør Borbjerg og Sevel Plantager under Feldborg Skovdistrikt, de store Hedestrækninger, som nærmest blev betragtet som Ingenmandsland, og hvor hyrdedrengene fra Hogager forhen mødtes med dem fra Herrup og deres Får. Disse Arealer hørte for det meste til Gårdene i Skave og Tinkerdal, altså Borbjerg Plantage. Mon ikke Tinkerdal er et af de største Distrikter i Borbjerg Sogn, måske det største. Det er langt of går måske helt fra Nygård i Tinkerdal, ja Ryde Skel til Tinkerdal syd for Parkeringspladsen ved Landevejen, som jævnlig benyttes til en Skovtur. Længere mod øst, vest for Hornstrupvej ligger Hogagerhøj og Hogagerdam. På Bavnehøjene blev der tændt Blus, som kunne ses fra den ene af disse Høje til den anden. når der var udbrudt Krig i Landet. Længere mod nordøst fra Hornstrupvej ligger Fuglsø. Vest for Abildholt Hedevej ude i Skoven er der også en anden lav Plet, som hedder Duedam. På disse lave Steder hvor der var Græs, var det Herrup og Hogager Hjorddrengene mødtes med Fårene. Ude på Heden, hvor der nu er Skov, lå en Ejendom, som blev nedlagt, og Manden "æ Brusmand" som jeg husker, oprettede en anden Ejendom, det nedlagte Savværk, Hogagervej 5-7. "æ Brusmand" var Bror til Jeppe AaAkjærs "Jens Brus med hans Hyvlbor".

Velkommen til Feldborg Nørreskov

Feldborg Nørreskov er det samlede navn for de 3 sammenhængende, gamle hedeplantager, Nordre Feldborg, Sevel og Borbjerg, der tilsammen dækker 2357ha.

Anlægget af skoven startede i 1828 ved at striber i heden blev pløjet og tilsået med gran, birk og eg. Andre områder blev plantet til med ahorn, røn, gran og el. Plantagen var i de første årtier plaget af saltstorme, brande og tørke, så store områder måtte gentilplantes. Senest har skoven været ramt af hårde stormfald. I 1981 væltede mere end 600ha gammel nåleskov og i 2005 væltede op mod 300ha. Efter 1981 blev der stort set kun genplantet med rødgran, hvorimod der efter 2005 primært er plantet eg og bøg.

Feldborg Nørreskov er i dag stadig præget af store ensaldrende blokke af gran, men i de sidste årtier er der indplantet mindre arealer og bælter med løvtræer for at stabilisere skoven, øge antallet af arter af dyr og planter samt oplevelsesmulighederne.

Området mellem tjenestestederne Feldborggård og Stjernehus adskiller sig fra den øvrige del af skoven ved den store mængde gamle løvtræer, som danner grundlag for en mere varieret flora og fugleliv. Ved Østerhoved i skovens østligste ende findes en bevoksning af gammel eg, der antages at stamme fra den første tilsåning af området.

Feldborg Nørreskov ligger langs den gamle øst-vestgående oldtidsvej. Derfor findes der i skoven et større antal gravhøje.

 


Shelter ved Tinkerdals aktivitetsskov - Hvor der er mulighed for overnatning.


Overdækket spise og bålplads tæt på landevejen A16

Naturoplevelser

Feldborg Nørreskov er et såkaldt kerneområde for kronvildt. Det betyder, at der tages særligt hensyn til disse store dyr, selvom der især af hensyn til de omkringliggende landbrug drives en vis jagt på dem. Bestanden er ganske stor, og det er muligt at se dyrene året rundt, når de om morgenen og aftenen kommer frem på brandlinier, skovveje og åbne områder.

I brunsttiden i september-oktober er der særlig gode muligheder for at se dyrene og høre hjortene brøle i den udstrakte skov. Især i brunstperioden bør man undgå at forstyrre dyrene. Man bør derfor blive på veje og stier og undlade at opsøge dyrene i lysninger og bevoksninger.

Fuglelivet i skoven er karakteristisk ved at der findes flere par natravne, hedelærker og skovsnepper. Den sjældne vadefugl, lille præstekrave, findes ved et af skovens kær. Der yngler rovfugle som musvåge, spurvehøg og duehøg, mens natugler de seneste år er blevet mere almindelige, fordi der er opsat redekasser. Både grønspætte og sortspætte har fundet træer, der er store nok til at bruges til deres karakteristiske redehuller.

Friluftsliv

I skovens østligste del har der gennem flere år været både bålplads, hundeskov og primitiv teltplads. I midten af skoven nær Tingedalshus findes yderligere en primitiv teltplads. I skovens sydvestlige hjørne findes den idylliske Hogager Dam, hvor der er borde og bænke til kaffe eller frokost i det grønne.

I 2009 er der i skovens vestligste ende i samarbejde med Holstebro Kommune og borgerforeningerne i Skave og Hogager indrettet et besøgssted kaldet Tinkerdal. Her kan man på nordsiden af rute 16 finde en større hundeskov med tilhørende fitnessbane. På sydsiden af rute 16 findes der med adgang fra en større offentlig p-plads med toilet både en større grillhytte, en GetMoving-motionsbane for især børn og unge, en skovlegeplads med madpakkehytte og en shelter med plads til 25-30 overnattende gæster. Shelteren skal bookes via www.skovognatur.dk før brug.
Kilde Skov og Naturstyrelsens folder. Se den som PDF